Vores Vilde Natur - lige uden for døren

Skal villavejen være mere vild?

Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vil hjælpe lokale fællesskaber med at skabe vild natur lige uden for døren

Med projektet ”Vores vilde natur – lige uden for døren” rækker Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge ud til lokalområdets fællesskaber, der gerne vil have hjælp til at få mere vild natur i deres eget lokalområde.
De kan nu ansøge om at blive en del af et pilotprojekt, hvor de får mulighed for at deltage i et skræddersyet forløb om at udvikle naturen i eget nærområde. 


Ansøgningsfristen er 12. april 2021. 

Mail med ansøgning sendes til thosp@danmarksnationalparker.dk med kontaktoplysninger, en kort beskrivelse af fællesskabet og de arealer, man gerne vil arbejde med. 


Vilde konsulenter kommer ud

Der er vide muligheder for at lave vild natur på eksempelvis en fælles vej, i et sommerhusområde, ved en legeplads eller måske gadekæret.
Det eneste kriterium for at ansøge er, at man er fælles om et areal, og at arealet er beliggende i Syddjurs kommune. 
Projektet har nemlig fokus på det nære, fællesskaber, natur og biodiversitet. 

Der vil blandt ansøgerne blive udvalgt seks projekter, der vil få rigtig god hjælp og inspiration til deres projekt med foredrag, workshop og opfølgning med udgangspunkt i det ansøgte område område og ud fra egne ideer og ambitionsniveau. 
Forløbet gennemføres i samarbejde med konsulentfirmaet Vildskab, der arbejder med mere natur tættere på, i haver, parker, på fællesarealer og i vores bevidsthed.

Vil have mere natur
Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge har i fællesskab iværksat pilotprojektet for at skabe mere natur i hele kommunen og i nationalparken.
Projektet er støttet økonomisk af LAG-Djursland.

 

FAKTA
Det eneste kriterium for at ansøge om at deltage i projektet er, at man er fælles om et areal, og at arealet er beliggende i Syddjurs kommune. 
Ansøgning sendes pr. mail til thosp@danmarksnationalparker.dk med kontaktoplysninger, en kort beskrivelse af fællesskabet og de arealer, I gerne vil arbejde med. 
Ansøgningsfristen er 12. april 2021. 
 

MERE INFO

Landdistriktskonsulent Alette Lena Skov-Hansen kan kontaktes via mail til alsh@syddjurs.dk, eller mobil 20462522, for spørgsmål om deltagelse. Den viden og de erfaringer. som de deltagende fællesskaber opnår, vil løbende blive delt og formidlet til projektets 'følgere', og det vil derfor være muligt selv at igangsætte initiativer i fællesskab.

 

Opdateret: 29-03-2021 10:20

Kontakt