Tilbud til pårørende til borgere med demens
Kursusforløb for pårørende - Livet med demens
Nye kursusforløb i 2021
Der er planlagt 2 kursusforløb på følgende datoer:
Forår - Bemærk at der er nye datoer.
- Torsdag d. 20. maj - Hvad er demens
- Torsdag d. 03. juni - Hverdagen med demens
- Torsdag d. 17. juni - Kommunikation og demens
Efterår
- Torsdag d. 09. september - Hvad er demens
- Torsdag d. 23. september - Hverdagen med demens
- Torsdag d. 07. oktober - Kommunikation og demens
Sted: Caféen i Dagcenteret på Rosengården i Hornslet.
Tid: Fra kl. 19.00-21.00 er der undervisning og fra kl. 21-21.30 er der mulighed for at lave aftaler med Demensteamet eller få en kort individuel samtale.
Målgruppe og indhold
Kurset er til dig som har en pårørende (familie, ven, nabo), der har fået en demenssygdom. Undervisningen er nede på jorden og der er plads til alle spørgsmål. Du vil også få mulighed for at dele erfaringer eller at lære af andres oplevelser med demens.
Kurserne er en kombination af undervisning samt erfaringsudveksling. Der vil være et fastlagt program til hver gang og der vil blive udleveret skriftligt materiale.Undervisningen følger et program med fastlagte temaer, som følges op med dialog og socialt fællesskab.
Kursusforløbet består af 3 moduler af hver to timers varighed, incl. kaffepause. Kaffe og brød kan købes for 20 kr. pr. person pr. gang.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til Demensteamet senest mandagen inden opstart på mail demens@syddjurs.dk eller på telefonnr. 2131 7464 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag ml. kl. 8-12) - Kurset gennemføres ved min. 10 timeldinger.
OBS. Der er ikke et krav om at deltage alle gange - kom alle aftener eller udvælg de aftener, som er relevante for jer.
Har du spørgsmål, kontakt da Demensteamet (se kontaktinformationer til højre)
Pårørendegruppe
Er du nær pårørende til en person med en demenssygdom, så er du velkommen til at deltage i vores pårørendegruppe.
Pårørendegruppen er et fortroligt rum hvor samtaleindholdet ikke deles med andre.
Der er plads til at dele svært som let, glædesfyldt som sorgfuldt, gode råd og frustrationer. Der er plads til bare at være.
Pga Corona har vi ikke kunne afholde Pårørendegrupper. Vi vil snarest opdatere med nye datoer for 2021 samt tid og sted for afholdelse.
Der er mulighed for at købe kaffe og the.
Tilmelding på mail: demens@syddjurs.dk eller på tlf.: 2131 7464 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag ml. kl. 8-12)
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 452.71 KB |